Skoleudviklingssamtalen

Værdiregelsæt

Vision

Med udgangspunkt i vores værdier er det vigtigt at eleverne lærer vigtigheden af, at alle bidrager til, at Blicherskolen er et godt sted at være. Vi arbejder derfor på at skabe en kultur på basis af værdierne og stærke relationer mellem voksne og børn – og børnene i mellem, som danner grundlag for at værdierne lever. Vi bruger en anerkendende tilgang som skaber tillid, højt selvværd og motiverer eleverne til at gøre deres bedste.

Kerneværdier

Blicherskolens værdier: 

Engagement, fællesskab og gensidig respekt giver Blicherskolen næring til trivsel og læring.

Kerneværdier i praksis og ansvarlige

Hvordan det sikres, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen

• Klasseteamet i alle klasser taler med jævne mellemrum med eleverne om skolens værdier og ordensregler.
• Klasseteamet i alle klasser taler med jævne mellemrum med eleverne om skolens værdier og ordensregler.
• Ledelsen taler med jævne mellemrum med personalet om skolens værdier og ordensregler

Hvis værdiregelsættet ikke overholdes

Fra fremme af god orden i folkeskolen:

”.. Skolen skal altid søge at forebygge overtrædelse af ordensregler og værdiregelsæt gennem det pædagogiske arbejde med eleverne. I dette arbejde indgår også, at skolen giver eleverne en klar forståelse for ordensregler og værdiregelsæt på skolen. Skolen skal have en dialog med elever, som begynder at opføre sig uhensigtsmæssigt og give advarsler om konsekvenser, hvis den dårlige opførsel fortsætter…”

Hvis elever eller ansatte overtræder reglerne, er det vigtig fra gang til gang at vurdere situationen og sætte den ind i en sammenhæng. Der tages bestik af alvorligheden af overtrædelsen og elevens situation i det hele taget.

• I første omgang er dialogen det vigtigste.

Klasseteamet tager en snak med den enkelte med udgangspunkt i skolens værdier -  og forsøger gennem dialog at få eleven til at forstå, at det er vigtigt at reglerne overholdes. I den forbindelse kan det være tjensteligt at sende eleven uden for klasselokalet for en time out inden samtalen tages.

• Afhængig af alvoren kan der efterfølgende skrives til forældrene, som bedes bakke op om skolens ordensregler og tage en snak med eleven.
• Hvis det vurderes givtigt kan forskellige pædagogiske tiltag tages i anvendelse. Det kan f.eks. være klasseteamets jævnlige elevsamtaler, indsatser hvor der gøres brug af inklusions- og/eller fagaktører, samarbejde med fokusbåndet og/eller fremskudt rådgiver, arbejdsmøder og netværksmøder.
• Sker der gentagende gange på kort tid overtrædelser af alvorlig karakter, kan det blive nødvendigt at sætte ind med flere tiltag.
• Det vil være en vurdering fra sag til sag, hvornår de forskellige tiltag tages i anvendelse. Denne vurdering tages af klasseteamet i fællesskab (aktører og/eller ledelsen kan evt. inddrages).

Tiltag ved meget alvorlige eller gentagende tilfælde på kort tid:

1. Der ringes til forældrene.
2. Hvis dette ikke hjælper holder klasseteamet og ledelsen et møde med eleven, hvor der evt. kan laves en skriftlig aftale, som eleven skriver under på. Aftalen sendes til forældrene.
3. Overholdes aftalen ikke indkaldes forældre og elev til møde. På mødet drøftes, hvordan overtrædelser fremadrettet undgås. Og hvilke sanktioner der kan komme på tale ved gentagelse. Dette kan f.eks. være frikvarterer under opsyn, hvilket vi kan appellere forældrene til at hjælpe til med.

Konsekvenser der fremadrettet kan tages i anvendelse vil være:

• Frikvarter under opsyn
• Eftersidning
• Hjemsendelse - hvor forældrene evt. bedes afhente deres barn. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er en mulighed som kun kan tages i anvendelse en enkelt eller to gange i løbet af et skoleår. Derfor tages dette tiltag kun i anvendelse som en allersidste mulighed.
• Efterfølgende opfølgende samtale med forældrene
• Desuden henvises til skolebestyrelses trivselspolitik – herunder antimobbestrategi.

Antimobbestrategi

Formål

Formålet med vores antimobbestrategi er at skabe handlemuligheder og fælles retning, så alle børn trives og får en god og tryg hverdag på skolen. Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer. Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende indsatser på skolen og i vores indsatser, når mobning eller lignende opstår.

Målsætninger

Vi vil fremme elevernes trivsel og forebygge og imødegå mistrivsel og mobning. Vi vil sikre, at alle ved, hvordan der skal handles i forbindelse med tilfælde af mobning eller lignende.

Skolens forståelse af mobning

Ved mobning forstår vi psykisk eller fysisk chikane, hån, trusler, udelukkelse eller vold rettet mod en person over længere tid. Mobning udføres af enkeltpersoner eller grupper.

Hvorfor opstår mobning?

Mobning eller lignende kan opstå, når der er udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der blandt eleverne kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og hvor man nemt kan komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Fokus på gruppedynamik fremfor individ er vigtigt, når man vil forebygge og standse mobning. Mobning opstår oftest på baggrund af en dynamik i en gruppe, som mangler noget positivt meningsskabende at være fælles om.

Det er de primære voksne omkring barnet der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn herpå. De primære voksne holder derfor bl.a. øje med følgende:

Mobning eller lignende

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber som f.eks.:

• Højt konfliktniveau
• Hårdt sprog
• Negativ kultur/stemning
• Manglende fællesskabende kultur
• Dominerende grupperinger og hierarkier

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte som f.eks.:

• Tristhed, ensomhed, eller nervøs/skiftende adfærd
• Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd
• Ingen eller begrænset deltagelse i lege og sociale aktiviteter

Digital mobning

En del af de konflikter, der kan opstå i en gruppe er de senere år flyttet ind på de sociale medier. Det betyder, at også den del er vigtig at tage alvorlig. Her gælder de samme mekanismer, opmærksomhedspunkter og udfordringer som i den fysiske verden. Nogle problematikker kan her forstærkes og kompliceres af, at vi ikke står ansigt til ansigt med hinanden, når vi kommunikerer der. Det gør, at det bliver endnu mere vigtigt med både det forebyggende og konfliktopløsende arbejde. Vores antimobbestrategi gælder naturligvis også for den digitale mobning. Et godt værktøj som vi her bruger i undervisningen er ”Dit liv på nettet”.

Tegn på digital mobning:

• Der skrives grimme ting om og til hinanden
• Nogen holdes udenfor ved f.eks. gruppebeskeder
• Der tages billeder, som deles gentagne gange uden tilladelse
• Stalking på sociale medier

Forebyggelse

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen.  Mobning er et problem, der vedrører os alle, om vi er mobbere, ofre eller passive, det er noget vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både elever, forældre, lærere og ledelse. Vores indsats på skolen kræver forældreopbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Ledelse

• Kompetenceudvikling i personalegruppen
• Opfølgning i årgangsteams efter trivselsmålingen.
• Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det.

Lærere/pædagoger

• Vi benytter redskabet klassetrivsel.dk til at undersøge undervisningsmiljøet i klasserne.
• Resultaterne herfra bruges til at iværksætte relevante indsatser.
• Desuden bruger vi materialet ”Dit liv på nettet”.
• Vi arbejder systematisk på at opdage mistrivsel, og vi tager altid henvendelser om mistrivsel alvorligt.
• Vi vurderer og handler med konstruktivt fokus på fællesskabet og barnet i hver enkelt situation - med henblik på at håndtere konflikter, mistrivsel og mobning.
• Vi samarbejder internt på skolen og har indsatser omkring inklusion og AKT (se Inklusionsstrategien).
• Vi samarbejder med eksterne parter som familieafdelingen og PPR.
• Vi arbejder med trivsel for at forebygge mistrivsel. Nogle af de redskaber vi bruger er:

o   Klassetrivselsundersøgelser

o   Sociale arrangementer

o   Gode fællesoplevelser

o   Trivselsdag

• I indskolingen bruges materialet ”Fri for mobberi”
• Vi arbejder med forebyggelse af digital mobning bl.a. ved at brug værkstøjet: ”Dit liv på nettet i undervisningen” og forløb om digital dannelse.

Elever

• Hvis du bliver drillet og ikke selv synes, det er sjovt, er det vigtigt at du siger fra og søger hjælp hos en voksen.
• Hvis du bliver mobbet, skal du fortælle det til dine lærere, pædagoger, forældre eller andre voksne, du er tryg ved. Du kan også fortælle det til en god ven, som kan hjælpe med at få det sagt til en voksen. Det gælder også, hvis der bliver skrevet grimt til eller om dig på nettet eller på telefonen.
• Fælles dialoger om trivsel i klassen, hvor eleverne sætter dagsordenen.

Forældre

Engagement og gode rollemodeller er helt afgørende.

Det er vores opfattelse, at hvis alle skal trives i skolen, er det nødvendigt, at alle parter arbejder på at få det til at lykkes. Derfor er forældrenes rolle ualmindelig vigtig. Vi har brug for din hjælp som forældre og vil opfordre til, at I følger nogle gode råd:

• Tal med dit barn om skolen og spørg, hvordan det har det lige nu. Spørg til kammeraternes trivsel i klassen. Lyt.
• Snak positivt om de andre forældre, børn, lærere og pædagoger.
• Vis interesse for skolen og klassen.
• Fortæl den gode historie om klassen. Fokusér på klassens styrker og italesæt dem.
• Reagér hvis du fornemmer mistrivsel – kontakt klasselæreren eller klassepædagogen.
• Vær opmærksom på dit barns brug af sociale medier.
• Vær åben når der opstår konflikt. Lyt og imødekom dit barn. Men husk at der er flere oplevelser af en konflikt.
• Hjælp med til at nedtrappe konflikten.
• Fokusér på løsninger frem for skyld.
• Bevar roen – tag ansvaret fra barnet.
• Sørg for at kommunikationen er mundtlig, så konflikten ikke udvikler sig. Man kan så nemt misforstå og optrappe på skrift. Se i øvrigt skolens kommunikationspolitik.

Skolebestyrelsen

• Udarbejder og fører tilsyn gennem trivselspolitik, antimobbestrategi og kommunikationspolitik.