UU-vejledning
Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Randers vejleder eleverne i udskolingen om deres uddannelsesmuligheder efter grundskolen.
Uddannelsesvejledningen indledes i slutningen af 7. klasse og afvikles i et tæt samarbejde med skolen, lokale ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv.
Formålet med uddannelsesvejledningen er, at alle elever i Randers får truffet et kvalificeret valg om, hvad de skal efter endt grundskoleforløb.
Alle grundskoler har tilknyttet en eller flere uddannelsesvejledere.
Ønsker du at vide mere om uddannelsesvejledningen i Randers, kan du kontakte skolens uddannelsesvejleder. De kan kontaktes enten på aula, e-mail eller telefon.