Skoleudviklingssamtale

Skoleudviklingssamtalen er en lovpligtig samtale mellem skolen og forvaltningen. Samtalen holdes en gang om året og skal styrke dialogen, den fælles forståelse og samarbejdet om udviklingen på skolen.

Skoleudviklingssamtalen tager udgangspunkt i skolens nationale data for dansk læsning, matematik, trivsel og elevfravær. Vores seneste skoleudviklingssamtale fandt sted d. 19. februar 2025.

Arbejdet med vores udviklingsområder sker fra skoleåret 2024/25.

 

Udviklingsmål

På baggrund af vores seneste skoleudviklingssamtale blev der udarbejdet følgende udviklingsområder, som vi arbejder med i det kommende skoleår:

 

Fastholde og gerne øge den høje trivsel hos eleverne

Det vil vi gøre ved at følge elevernes oplevelse af egen trivsel, gennem klassesamtaler og arbejde med mindset.

Desuden vil vi arbejde med Nestprincipper, som en metode til fremme af både trivsel og læring.

 

Vi arbejder på at eleverne oplever at udnytte deres fulde potentiale og lære så meget de kan.

Det vil vi gøre ved at følge elevernes faglige udvikling og derudfra give dem passende faglige udfordringer.

Også her vil forløbet med Nestprincipper, have betydning.