Praktik for pædagogstuderende

Antal børn: ca. 120 børn i SFO – og ca. 500 elever på skolen

Aldersgruppe: 0.-9. klasse samt en specialklasse række. Desuden er der førskole fra 1. marts til skolestart i august.

Blicherskolen ligger i Spentrup, en attraktiv mindre by med en blanding af børnefamilier og ældre borgere. Skolen har omkring 520 elever fordelt på klasser fra 0. til 9. årgang, samt en special klasserække. De fleste elever kommer fra Spentrup by, men der kommer også en del fra de omkringliggende landsbyer samt fra Randers.

Indskolingen og SFO. Børn inden for almenområdet, dog herunder børn med forskellige psykiatriske diagnoser (f.eks. ADHD) samt børn med socio-sociale udfordringer. Derudover er der til skolen tilknyttet en specialklasserække.

Den studerende vil være tilknyttet den indskolingsklasse som vejlederen er pædagog i. Der vil kunne være timer med på mellemtrinnet eller overbygningen sammen med vejlederen.

Skolens værdigrundlag: Engagement, fællesskab og gensidig respekt giver Blicherskolen næring til trivsel og læring.

Der arbejdes med PLF: målstyring, databasering, feedback og tæt teamsamarbejde. Der arbejdes tværprofessionelt mellem lærere og pædagoger.

Vi har forskellige indsatser i løbet af skoleåret. Blandt andet har vi arbejdet med relationskompetence. Og vi arbejder løbende med videreudvikling af vores teams bl.a. i form af reflekterende samtaler om forskellige dilemmaer.

Skolens værdigrundlag: Engagement, fællesskab og gensidig respekt giver Blicherskolen næring til trivsel og læring.

I SFO har vi et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter, spontane aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Vi arbejder med det store fællesskab, men samtidig også med det enkelte barn.

SFO´en giver mulighed for børns udfoldelse og for deres personlige og sociale udvikling.

Personalet i SFO´en arbejder professionelt, har forståelse for børnenes verden, støtter dem og er omsorgsfulde og nærværende.

I SFO vægter vi:

• At børnene oplever at være en del af et fællesskab.
• At skabe rammer for samværsformer, der inspirerer til venskaber, også på tværs af interesser, alder og køn.

Vi arbejder med ICDP (International Child Development program) som vores fundament i vores tilgang til den ressourceorienterende pædagogik.

Ansatte

Pædagoger, lærere, pædagogmedhjælpere, praktiske medhjælpere, pædagogstuderende og lærerstuderende. 

• Pædagogisk grunduddannelse
• Praktikvejleder uddannelsen
• Andet/andre uddannelser.

Vi arbejder tværprofessionelt lærere og pædagoger imellem. Derudover har vi tæt samarbejde med PPR (psykolog, sundhedsplejerske, logopæd og fremskudt socialrådgiver). Derudover samarbejdes der med sagsbehandlere, andre skoler og hvor det er relevant med BUA (Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling).

Der samarbejdes med daginstitutioner i vores skoledistrikt ift. overgangen fra børnehavebarn til førskolebarn og senere skolebarn.

Den studerendes arbejdstid ligger mellem 06.30-17.00.

Der skal forventes en del aftenmøder efter kl. 16.30 hvor det er muligt at holdes fællesmøder for både pædagoger og lærere.

Arbejdsforhold

Det forventes at den studerende (i 2. og 3. praktik) kan arbejde alene i et vist omfang. Dog altid i samråd med praktikvejleder og ledelsen. Alene timer kan være i stamklassen f.eks. når der holddeles.

Desuden med aktiviteter i SFO.

I fritidsdelen

I SFO har vi et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter, spontane aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Vi arbejder med det store fællesskab men samtidig også med det enkelte barn.

SFO´en giver mulighed for børns udfoldelse og for deres personlige og sociale udvikling.

Vi arbejder professionelt, har forståelse for børnenes verden, støtter dem og er omsorgsfulde og nærværende.

På vores ugentlige mødebånd planlægges og videreudvikles den daglige praksis. Vi prioriterer forskellige aktiviteter i løbet af ugen - både inde og ude - og bestræber os på at tilbyde et bredt og varieret udbud af lege og aktiviteter.

I skoledelen

Være en del af årgangsteamet

• Være initiativrig og medansvarlig for arbejdet med klassen:
• Arbejde med klassens sociale liv.
• Arbejde med den sociale handleplan
• Være den ansvarlige i arbejdet med social trivsel/træning – heri arbejde med ”Fri for mobberi” programmet.
• Kunne afholde elevsamtaler
• Deltage i skole/hjemsamtaler og forældremøder

Medvirke i tilrettelæggelsen af undervisningen under hensyntagen til de faglige mål.

• Være med til at udarbejde årsplanerne inden skoleåret går i gang.

Kunne varetage selvstændige undervisningsopgaver.

• Stå med klassen alene.
• Tage del i holdopdeling
• Kunne tage enkelt/ enkelte børn ud og lave særskilt undervisning med dem.

Være med til at sikre, at der skabes helhed, ro og sammenhæng i barnets liv.

• Være brobygger mellem skoledelen og fritidsdelen.
• Tage vare på enkelt/ enkelte børn med særlige behov
• I perioder at tage barn/ børn ud af undervisningen og lave alternativ undervisning.
• Kunne varetage forældrekontakten/ samarbejdet

Medvirke til at leg og bevægelse indgår som en del af læringsprocessen.

Specialiseringsmuligheder: Skole- og fritidspædagogik

Valgfagsområder:

1. Kreative udtryksformer
2. Natur og udeliv
3. Sundhedsfremme og bevægelse
4. Medier og digital kultur
5. Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
6. Social innovation og entreprenørskab
7. Kulturmøde og interkulturalitet.

Grundfagligheden

Kompetencemål

De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis.

Færdighedsmål

Den studerende kan:

1. anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde
2. målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder
3. dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser
4. anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde.

Vidensmål

Den studerende har viden om:

1. praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver
2. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter
3. evaluerings-, undersøgelses- og dokumentationsformer
4. såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima.

Muligheder for læring

• Der er gode muligheder for at observere på praktikstedets rutiner og arbejdsopgaver, så den studerende har god mulighed for at tilegne sig viden om de pædagogiske og samfundsmæssige opgaver.
• Følg et barn en hel dag: Den studerende skal i løbet af sin praktik lave et observationsforløb, hvor et udvalgt barns hverdag observeres og dokumenteres.
• Den studerende vil deltage på det ugentlige SFO-mødebånd, hvor vi løbende har forskellige udviklingsemner på. Vi har også fokus på SFO'ens målsætning samt planlægning af forskellige aktiviteter. Der afholdes desuden ugentlige teammøder for alle årgange i skoledelen.
• Den studerendes har forberedelsestid som f.eks kan anvendes til at tilrettelægge aktiviteter.
• Der vil være en ugentlig vejledningstime af 45 minutter varighed, der har den studerende mulighed for at få sparring på egen praksis. Vejlederen vil også tage forskellige emner op. Derudover vil den studerende have flere ugentlige lektioner samt timer i SFO sammen med sin vejleder, hvor der også er mulighed for at evaluere læringsaktiviteter sammen med børnene.
• En stor del af det at gå i indskolingen handler om relationer og dannelse. Det er en naturlig del af pædagogens hverdag at arbejde relations kompetent både i det strukturerede og i det spontant
  opståede samvær.
• Den studerende vil få gode muligheder for at lave forløb med børnene både i skoledelen og i SFO.

Evaluering

Blicherskolen/ SFOs mål for den studerende:

• kan fremlægge relevante uddrag fra sin portfolio
• kan redegøre for og indgå i dialog om den daglige pædagogiske praksis
• har gennemført observationsforløbet.

Vi evaluerer løbende med den studerende. Særligt på vejledningerne. Når 2/3 af praktikken er gået, forventes det, at den studerende har en klar fornemmelse for, hvilke mål han/hun mangler at nå, og hvordan der kan arbejdes for at nå de resterende mål.

Senest 4 uger efter opstart afholdes et Stop-Op møde, hvor den studerende deltager sammen med sin vejleder og Majken Høgh (pædagogfaglig leder). På mødet tales om, hvordan den studerende er kommet i gang med sin praktik ud fra disse fem overskrifter:

• Mødestabilitet
• Relationskompetence
• Samarbejde
• Initiativ
• Praktiske hængepartier.

Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet?

I dialog mellem vejleder og studerende aftales individuelle forløb alt efter hvor den studerende er henne i sin faglige udvikling. Der er gode muligheder for at tilpasse forløbene efter den enkeltes interesse og kunnen.

På de ugentlige SFO- mødebånd er "den studerendes punkt" et fast punkt. Her forventes den studerende at fortælle om sine refleksioner og fokusområder gennem praktikken, så den studerendes praksis bliver kendt og relevant for alle SFO’ens pædagoger. Vejlederen støtter den studerende i at gennemføre punktet.

Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

45 minutters vejledning og løbende vejledning i det daglige samarbejde.

Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

Portfolien indgår som et fast punkt på den ugentlige vejledning.

Den studerendes arbejdsplan

Den enkelte studerendes skema udarbejdes først når praktikken nærmer sig. Skemaet vil være individuelt.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

Første kontakt tages til pædagogfaglig leder Majken Høgh på tlf. 8915 4355.

Der aftales et for besøg, hvor kommende vejleder og pædagogfaglig leder deltager. På mødet gives der beskrivelse af praktikstedet, samt vores forventninger til den studerende. Samtidig vil vi gerne høre den studerende fortælle lidt om sig selv, f.eks. hvad der er af praktisk erfaring indenfor feltet.

Hvis der skulle opstå problemer eller bekymring i praktikken, vil vi starte med at få en snak med den studerende og få klarlagt problemstillingen. Hvis ikke vi oplever, at vi kan løse det på stedet, så kontakter vi den studerendes praktiklærer eller en anden relevant person fra VIA.

Område 3: Udviklings- og læringsrum

Området retter sig mod pædagogisk arbejde i forskellige udviklings- og læringsrum dvs. skole- og fritidsinstitutioner, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af og kommunikation om pædagogiske aktiviteter i pædagogisk praksis.

Kompetencemål

Den studerende kan skabe sammenhænge mellem forskellige udviklings- og læringsrum og varetage pædagogiske og didaktiske opgaver i fritidstilbud og skole samt indgå i professionel kommunikation herom.

Færdighedsmål

Den studerende kan:

1. kommunikere og samarbejde professionelt med forældre, kolleger, lærere og andre relevante aktører
2. motivere, lede og samle børn og unge om konkret læring
3. redegøre for sammenhængen mellem metodiske og didaktiske overvejelser og egen pædagogiske praksis
4. tilrettelægge, gennemføre og evaluere differentierede læreprocesser inden for udvalgte områder, herunder inddrager børn og unges perspektiv
5. tilrettelægge, gennemføre og evaluere indsatser, der styrker forebyggelse samt børn og unges omsorg og sundhed
6. tilrettelægge differentierede pædagogiske aktiviteter gennem analyse af børn og unges forudsætninger og udviklingsmuligheder.

Vidensmål

Den studerende har viden om:

1. professionsfaglig kommunikation, argumentation og samarbejde
2. ledelse af udviklings- og læringsrum, herunder om klasserumsledelse
3. didaktik og metodik knyttet til læring
4. bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning for trivsel, læring og udvikling
5. omsorg, sundhedsfremmende og forebyggende arbejde
6. 6-18 åriges forudsætninger og udviklingsmuligheder, herunder børn med særlige behov.

Muligheder for læring

• På de ugentlige SFO- mødebånd er "den studerendes punkt" et fast punkt. Her forventes den studerende at fortælle om sine refleksioner og fokusområder gennem praktikken, så den studerendes praksis bliver kendt og relevant for alle SFO’ens pædagoger. Vejlederen støtter den studerende i at gennemføre punktet.
• Det forventes, at den studerende er aktiv på teammøder i skole- og på SFO mødebåndet.
• Det forventes at den studerende kan deltage aktivt i forældresamarbejdet.
• Det forventes at den studerende holder sig orienteret på Aula og Google-drev mv.
• Den studerende skal både mundtligt og skriftligt kunne redegøre for sine forløb og aktiviteter.
• Der vil i dagligdagen være fokus på, at den studerende udvikler kompetencer indenfor klasserumsledelse. F.eks. med holddeling.
• Den studerende vil via vejledning og egen forberedelsestid have mulighed for at overveje og reflektere over egen metodik og didaktik.
• Hvis den studerende har særlige evner eller interesser, vil vi have dette for øje i praktikken. Der er gode muligheder på stedet for at få lov at gøre det, man er god til.
• Det vil oftest være pædagogen der arbejder med trivslen i klassen. Dette bliver den studerende også en del af. Desuden er der i SFO gode muligheder for at have fokus på trivsels og relations arbejde.
• Der er i alle klasser på skolen et/flere børn, som har vanskeligheder af kognitiv, psykologisk eller social art. Vejledningerne vil derfor også omhandle inklusion og særlige tiltag for børn i vanskeligheder.

Evaluering

Blicherskolen/ SFO´s mål - Den studerende:

• kan agere relevant i forhold til skolefritidspædagogens opgave
• kan igangsætte relevante forløb og aktiviteter i både skole- og SFO-del
• deltager aktivt på diverse møder og bringer sit perspektiv i spil.

Vi evaluerer løbende med den studerende. Særligt på vejledningerne. Når 2/3 af praktikken er gået, forventes det, at den studerende har en klar fornemmelse for, hvilke mål han/hun mangler at nå, og hvordan der kan arbejdes for at nå de resterende mål.

Senest 4 uger efter opstart afholdes et Stop-Op møde, hvor den studerende deltager sammen med sin vejleder og Majken Høgh (pædagogfaglig leder). På mødet tales om, hvordan den studerende er kommet i gang med sin praktik ud fra disse fem overskrifter:

• Mødestabilitet
• Relationskompetence
• Samarbejde
• Initiativ
• Praktiske hængepartier.

Giver mødet anledning til, at der skal arbejdes særligt med et eller flere af punkterne, indkaldes der til et opfølgende møde efter en måned.

Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet?

I dialog mellem vejleder og studerende aftales individuelle forløb alt efter, hvor den studerende er henne i sin faglige udvikling. Der er gode muligheder for at tilpasse forløbene efter den enkeltes interesse og kunnen.

Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

45 minutters vejledning og løbende vejledning i det daglige samarbejde.

Vi bestræber os desuden på, at den studerende deltager i én til flere fælles vejledninger hos andre af organisationens praktikvejledere sammen med de studerende, der er på skolens i praktikkens periode.

Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen?

Portfolien indgår som et fast punkt på den ugentlige vejledning.

Institutionen som praktiksted

Det forventes, at den studerende er spørgende, opsøgende og nysgerrig ift. den eksisterende praksis.

Vi stiller krav om en høj mødestabilitet. Vi forventer desuden, at den studerende vil tage konstruktivt imod de oplevelser og udfordringer, praktikken byder på, og betragter disse som en berigelse i forhold til at få så meget med fra praktikken som muligt.

Den studerendes arbejdsplan

Den enkelte studerendes skema udarbejdes først når praktikken nærmer sig. Skemaet vil være individuelt.

Det forventes, at den studerende udnytter sin øvrige studietid op til de 37 timer til at få arbejdet med sit skriftlige produkt.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

Første kontakt tages til skolens pædagogfaglige leder.

Der aftales et for besøg, hvor kommende vejleder og pædagogfaglig leder deltager. På mødet gives der beskrivelse af praktikstedet, samt vores forventninger til den studerende. Samtidig vil vi gerne høre den studerende fortælle lidt om sig selv, f.eks. hvad der er af praktisk erfaring indenfor feltet.

Hvis der skulle opstå problemer eller bekymring i praktikken, vil vi starte med at få en snak med den studerende og få klarlagt problemstillingen. Hvis ikke vi oplever, at vi kan løse det på stedet, så kontakter vi den studerendes praktiklærer eller en anden relevant person fra VIA.

Område 4: Samarbejde og udvikling

Området retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.

Kompetencemål

Den studerende kan arbejde tværprofessionelt med udvikling af skole- og fritidspædagogik, så børn og unges trivsel, udvikling og læring fremmes.

Færdighedsmål

Den studerende kan:

1. agere professionelt inden for de givne institutionelle og organisatoriske rammer for området
2. analysere, vurdere og agere på faglige udfordringer i samarbejdet med lærere og andre faggrupper
3. indgå i samt analysere og vurdere praktikstedets tværprofessionelle samarbejdspraksis
4. deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag
5. sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis
6. udføre grundlæggende førstehjælp.

Vidensmål

Den studerende har viden om:

1. institutionelle og organisatoriske rammer for det skole- og fritidspædagogiske arbejde
2. tværprofessionelt samarbejde med lærere og andre faggrupper, herunder teamsamarbejde og kollaborative fællesskaber
3. praktikstedets organisation i forhold til tværprofessionelt samarbejde
4. forandringsprocesser og innovation
5. didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering
6. førstehjælp.

Muligheder for læring

• Der vil via både vejleder og ledelsen være gode muligheder for at få et indblik i skolens organisatoriske rammer.
• Der afholdes en vejledning sammen med Majken Høgh (pædagogfaglig leder). På denne vejledning kan indhold være bl.a. organisatoriske rammer og hvad der ellers kan være behov for. Den studerende forbereder spørgsmål til denne vejledning.
• På Blicherskolen er der et velfungerende lærer-/pædagogsamarbejde og den studerende vil indgå i dette på lige fod med de øvrige ansatte.
• Vi har også samarbejde med andre faggrupper. Bl.a. PPR, fremskudt social rådgiver, psykologer osv. og vi vil, i det omfang det er muligt, inddrage den studerende i de netværksmøder, forældresamtaler o.a. der finder sted i praktikperioden.
• Den studerende vil indgå i et fast team bestående af både lærere og pædagoger, og der vil være et ugentligt teammøde, hvor vi drøfter klassens trivsel, kommende arrangementer, de enkelte børns faglige og sociale trivsel, forældresamarbejde og meget andet.
• Den studerende vil blive mødt af åbenhed i forhold til ideer og udringer. Vi forventer at den studerende byder ind med ideer og visioner.
• Den studerende deltager i teammøder, SFO mødebånd, fællesmøder med lærerne. Bl.a. PLF (Professionelle Lærings Fællesskaber) som ligger til grund for vores teamsamarbejde.
• Undervisning på studiedage.

Evaluering

Vejlederen noterer i arbejdsportfolioen, hvordan den studerende har arbejdet med målene, samt hvad der skal arbejdes med fremadrettet for at opfylde målene. Notaterne medbringes til statusmødet.

Blicherskolen/ SFO´s mål for den studerende:

• viser evne til at indgå i tværprofessionelt samarbejde og kan navigere i institutionens rammer
• har vurderet den tværfaglige samarbejdspraksis
• har taget initiativ til innovativt/eksperimenterende tiltag
• kan anvende PLF i sit pædagogiske arbejde.

Vi evaluerer løbende med den studerende. Særligt på vejledningerne. Når 2/3 af praktikken er gået, forventes det, at den studerende har en klar fornemmelse for, hvilke mål han/hun mangler at nå, og hvordan der kan arbejdes for at nå de resterende mål.

Senest 4 uger efter opstart afholdes et Stop-Op møde, hvor den studerende deltager sammen med sin vejleder og Majken Høgh (pædagogfaglig leder). På mødet tales om, hvordan den studerende er kommet i gang med sin praktik ud fra disse fem overskrifter:

• Mødestabilitet
• Relationskompetence
• Samarbejde
• Initiativ
• Praktiske hængepartier.

Giver mødet anledning til, at der skal arbejdes særligt med et eller flere af punkterne, indkaldes der til et opfølgende møde efter en måned.

Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet?

I dialog mellem vejleder og studerende aftales individuelle forløb alt efter, hvor den studerende er henne i sin faglige udvikling. Der er gode muligheder for at tilpasse forløbene efter den enkeltes interesse og kunnen.

Hvordan og hvornår afholdes vejledning?

45 minutters vejledning og løbende vejledning i det daglige samarbejde.

Vi bestræber os desuden på, at den studerende deltager i én til flere fælles vejledninger hos andre af organisationens praktikvejledere sammen med de studerende, der er på skolens i praktikkens periode.

Hvordan inddrages den studerendes port folio i vejledningsprocessen?

Port folien indgår som et fast punkt på den ugentlige vejledning.

Institutionen som praktiksted

Det forventes, at den studerende er spørgende og opsøgende og nysgerrig i forhold til eksisterende praksis.

Det forventes, at den studerende arbejder med sin rolle som pædagog, kollega og teamplayer.

Det forventes, at den studerende holder sig opdateret og involverer sig relevant i forhold til udvikling og andet, der foregår på skolen/SFO'en i praktikperioden.

Vi stiller krav om en høj mødestabilitet. Vi forventer desuden, at den studerende vil tage konstruktivt imod de oplevelser og udfordringer, praktikken byder på, og betragter disse som en berigelse i forhold til at få så meget med fra praktikken som muligt.

Den studerendes arbejdsplan

Den enkelte studerendes skema udarbejdes først når praktikken nærmer sig. Skemaet vil være individuelt.

Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution

Første kontakt tages til skolens pædagogfaglige leder.

Der aftales et for besøg, hvor kommende vejleder og pædagogfaglig leder deltager. På mødet gives der beskrivelse af praktikstedet, samt vores forventninger til den studerende. Samtidig vil vi gerne høre den studerende fortælle lidt om sig selv, f.eks. hvad der er af praktisk erfaring indenfor feltet.

Hvis der skulle opstå problemer eller bekymring i praktikken, vil vi starte med at få en snak med den studerende og få klarlagt problemstillingen. Hvis ikke vi oplever, at vi kan løse det på stedet, så kontakter vi den studerendes praktiklærer eller en anden relevant person fra VIA.

Bachelorprojektet

Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling.

Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis.

Kompetencemål

Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger.

Færdighedsmål

Den studerende kan:

1. identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter
2. identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis
3. formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft
4. inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling
5. inddrage viden og forskning i en faglig argumentation
6. vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri
7. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt.

Vidensmål

Den studerende har viden om:

1. virkefelter for den pædagogiske profession
2. pædagogfaglig udvikling og innovation
3. pædagogens professionsfaglighed og professionsetik
4. følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling:
   • Kulturelle og sociale
   • Institutionelle og organisatoriske
   • Historiske, samfundsmæssige og internationale
5. nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling
6. empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger
7. opgaveskrivning og faglig formidling.

Institutionens rammer for empiriindsamling

Indhentes til den pågældende situation.

Kontaktperson for den studerende

Skolens pædagogfaglige leder.