Mål- og indholdsbeskrivelse

Mål- og indholdsbeskrivelsen giver dig en fornemmelse af Blicherskolens SFO, og hvordan vi arbejder pædagogisk.

Beskrivelse af SFO'en

SFO'en er et sted hvor omsorg, tryghed, trivsel, relationer og handling vægtes højt, og hvor engagement, medansvar, kommunikation og humor er drivkraften. Derudover er vi en SFO, som holder fast i traditioner, f.eks. koloni for de store børn, fastelavn, hyggeaftener, Blichers børnefest, emneuger, sommerudflugt og juleaktiviteter.

SFO'en ligger på den anden side af skolens parkeringsplads og består af 3 huse: Blækhuset, Kridthuset og Farveladen samt et stort udeareal, hvor der er mange gode kroge at lege i, boldbaner, bålhus, tarzanbane og andre forskellige legeredskaber.

Børnene er fordelt i husene, men må gerne lege på kryds og tværs. Vi har omkring 140 fuldtids børn og et mindre antal børn på morgen og morgen/feriemodul. Samt en lille gruppe børn i vores H1 gruppe, som er en del af skolens specialklasserække.

Åbningstider fra kl. 06.30 til 08.05 og igen efter skoletid og frem til kl. 17.00.

Pædagogerne i SFO'en er de samme som børnene møder i skoledelen.

I løbet af dagen må børnene gerne lege på kryds og tværs i husene og på vores store udeareal, hvor der er mange gode kroge at lege i, boldbaner, bålhus, forskellige legeredskaber.

Kommende uges plan for aktiviteter sendes ud på Aula i fredagens ugebrev. Der er faste aktiviteter såsom brug af gymnastiksal, idrætshallen og vores svømmesal.

Vores pædagogik

I SFO'en har vi et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, børneinitierede aktiviteter, spontane aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Vi arbejder med det store fællesskab men samtidig også med det enkelte barn. SFO'en giver mulighed for børns udfoldelse og for deres personlige og sociale udvikling.

Personalet i SFO'en arbejder professionelt, har forståelse for børnenes verden, støtter dem og er omsorgsfulde og nærværende.

I SFO'en vægter vi:

At børnene oplever at være en del af et fællesskab.
At skabe rammer for samværsformer, der inspirerer til venskaber, også på tværs af interesser, alder og køn.
At børnene har mulighed for at udvikle sociale kompetencer.
At børn selv kan vælge til og fra.
At børnene får redskaber til konfliktløsning.
At børnene lærer at respektere og acceptere forskelligheder.
At børnene udvikler selvværd og selvtillid.
At børnene kan dyrke deres interesser og opdage nye.
At børnene kan lære af hinanden.
At der er tilbud om forskellige aktiviteter, både ude og inde, der tilgodeser børns forskellige behov.
At give børnene plads og tid til at lære gennem legen.
At vi som voksne er engagerede, anerkendende og nærværende, og fungerer som tydelige rollemodeller for børnene.
At drage omsorg og have trygge rammer.
At børnene bevæger sig og bruger udeområdet.
At børnene bruger og udvikler deres fantasi.

Børn i udsatte positioner

Børn i udsatte positioner kan være en sammensat gruppe. Det kan være børn fra familier med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med fysisk/ psykisk funktionsnedsættelse eller børn der i bestemte situationer befinder sig udenfor fællesskabet. Udsathed er derfor også noget, der opstår og foregår i samspil med de miljøer børnene er i.

Hvad gør vi:

Vi støtter barnet, så det både udfordres tilpas, men samtidig oplever mestring i fællesskabet.
Vi arbejder med at barnet er betydningsfuldt i børnefællesskabet.
Vi hjælper og støtter andre børn i at skabe gode relationer til barnet.
Vi har tæt kommunikation med forældrene, så vi sammen arbejder med at barnet trives i SFO.
Vi sørger for et helhedssyn på barnet til gavn både i fritidsdelen og skoledelen og i samarbejdet i teamet.
Vi arbejder med barnets ressourcer.
Vi kan hjælpe og støtte forældre og andre i at indhente eller få viden fra andre fagfolk.
Vi skærmer barnet, hvis der er aktiviteter der ikke kan rummes, og giver barnet mulighed for selv at kunne trække sig til f.eks. mindre lokale, stille krog, eller hvad der kan være behov for.

Legens betydning og venskaber

Legen har en værdi i sig selv, og børn leger først og fremmest, fordi de synes det er sjovt. Legen er også grundlæggende for børnenes sociale og personlige læring og udvikling. Legen er med til at fremme blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet. Derudover giver legen mulighed for at udvikle venskaber og etablere nye.

Hvad gør vi:

Vi arbejder for, at vores rammer indbyder til leg, da legen er en betydningsfuld del af børnenes dagligdag.
Vi accepterer, at børnenes leg kan være en ustruktureret aktivitet, hvor børnene selv bestemmer roller og handling med mindst mulig indblanding fra den voksne.
Vi oplever nogle gange, at legen skal støttes, guides og rammesættes af voksne, bl.a for at hjælpe børnene med forståelse for sociale spilleregler.
Vi lader børnene udvikle sig i samspil og samvær med andre børn.

Forældresamarbejde

Et godt samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale skaber sammenhæng i børns liv på tværs af hjem og SFO. Et godt samarbejde mellem SFO og hjemmet øger både det pædagogiske personales og forældres indsigt i barnets liv, og det skærper opmærksomheden omkring barnets perspektiver. Det er med til at skabe trivsel, læring, udvikling og dannelse for det enkelte barn.

Vores forventning til jer:

At vi i fællesskab er sammen om jeres barns trivsel og udvikling.
At vi taler sammen, hvis der er ting I undres over, er bekymret for eller noget, der fylder omkring jeres barn, og som vi skal have en dialog om.
At vi orienterer hinanden om ting ved jeres barn, som er vigtig viden at have for øje.
I skriver i Aula komme/gå-systemet, hvis jeres barn f.eks. har fri, hentes af andre, skal sendes, er sygt, osv.
At I hjælper jeres barn med at sige goddag og farvel til en voksen.
At I lærer jeres barn, at omgås andre og SFO’ens ting med ansvar og respekt.
At I hjælper jeres barn med at holde garderoben pæn, og at I giver jeres barn tøj og fodtøj med efter vejret.

Hvad kan I forvente af os:

At vi er nærværende og har tid til en snak, hvis der er behov for det.
At vi, via Aula, orienterer jer om, hvad vi har lavet i løbet af ugen, ændringer, nye tiltag og andre vigtige informationer.
At vi er bindeled mellem skoledelen og fritidsdelen, så vi sikrer en helhed omkring jeres børn.
At vi giver jer besked, hvis der har været noget med jeres barn i løbet af dagen.

Skoledelen og samarbejdet mellem pædagog og lærer

Pædagoger og lærere samarbejder om at skabe sammenhænge og kontinuitet i barnets hverdag ud fra fælles værdigrundlag.

Pædagogens primære opgave er at støtte barnet i at udvikle sociale og relationskompetencer og styrke barnets evne til at samarbejde og fungere i gruppesammenhænge med andre børn. Pædagogen har endvidere fokus på børnenes trivsel både individuelt og i klassens fællesskab.

Pædagogen modtager barnet, når det starter i førskole og følger barnet til 1. marts på 3. årgang. Pædagogen har typisk 10-12 lektioner i indskolingsklassen pr. uge. Derudover følger pædagogen med op på mellemtrinnet med 3 lektioner pr. uge og sidenhen i overgangen til 7. klasse i overbygningen.

I hele indskolingen arbejdes der i årgangsteams, som oftest består af: 2 dansklærere, 2 matematiklærere og 2 pædagoger. Teammødet danner grundlag for drøftelser, der kan bidrage til fælles forståelse af børnene i klasserne.

Det giver bl.a. lærere og pædagoger mulighed for at forberede emner og tiltag, hvor det faglige og sociale læringsrum har lige stor betydning. På mødet skabes endvidere mulighed for fælles at reflektere over arbejdsprocesser.

Udover teammøder afholdes der afdelingsmøder, hvor hele indskolingen drøfter og planlægger sammen.

Der afholdes elevsamtaler efter behov. Her tales med barnet om, hvordan det trives både i fritidsdelen og skoledelen.

Hele klasseteamet deltager i skole/hjem samtalerne, hvor emnet er barnets sociale og faglige udvikling. Desuden deltager hele klasseteamet også i forældremøder i klassen.

Samarbejdet mellem pædagoger og lærere giver optimale muligheder for at forhindre, at små problemer bliver til store problemer for børnene. Vi ser hele barnet, med alle de forskellige kompetencer barnet er i besiddelse af.

Overgangen fra dagtilbud til førskole

Alle børn tilbydes en plads i en førskoleordning i Randers Kommune fra den 1. marts til 1. august, det år de starter i skole. Børnene optages i førskoleordning på den distriktsskole, hvor de skal fortsætte deres skolegang. Pædagogisk praksis i førskolen tager afsæt i den styrkende pædagogiske læreplan.

Det er vigtigt, at børn og familier oplever en glidende overgang mellem læringsmiljøerne i dagtilbud, førskolen og skolen.

Der bruges Randers kommunes procedure omkring overlevering i form af et overleveringsskema, der udfyldes med forældrene i børnehaverne. I særlige tilfælde bliver der afholdt møder med personale fra børnehaven og personale fra skolen.

Medarbejderne på skolen får også kendskab til børnene via besøg. Her kommer børnehaverne på besøg i SFO, og de kommende førskole medarbejdere fra skolen besøger også børnene i børnehaverne.

Førskole personalet består af de kommende klassepædagoger fra skolen og kendte voksne fra de børnehaver, hvor der kommer en stor flok børn fra. Hen på foråret vil børnehaveklasselederne også være en del af førskolen over 4 formiddage, hvor førskolebørnene er i børnehaveklasserne.

For at få skabt en rød tråd mellem børnehaverne og skolen samt en fælles pædagogisk platform afholdes der inden førskolestart planlægningsmøder sammen med alle førskole personaler.

Mål i førskolen er:

At skabe en god overgang fra børnehave til skole.
At gøre børnene trygge ved ”alt det nye” og ”støtte dem” i at blive kommende skolebørn.
At skabe positive relationer til børnene og børnene imellem.
At børnene bliver bevidste om egne ressourcer og begrænsninger.
At opstarten i førskolen er trygt for både børn og forældre – et fundament for et godt samarbejde.
At børnene lærer skolens rammer at kende. Bruger tid på 0. årgang sammen med børnehaveklasselederne.
At hjælpe børnene med at få større selvstændighed og selvhjulpenhed.

Vores primære sigte er, at børnene falder godt til, lærer hinanden og de voksne at kende, så der er tryghed ved alt det nye. Vi fortsætter med den struktur som børnene kender fra deres børnehaver. Med samling, gennemgang af dagens aktiviteter osv.

Hvad hjælper vi børnene med at øve sig i:

Tage hensyn til andre og deltage i fællesskabet
At kunne deltage i planlagte aktiviteter
Vente på tur og lytte til andre
Acceptere hvis man ikke lige bliver spurgt/hørt
Respektere andre børn og voksne
At stille sig på række og gå på række
Klare praktiske ting – eksempelvis af- og påklædning
Deltage i oprydning
Selv gå i gang/vælge aktiviteter.

Læringen foregår gennem en bred vifte af aktiviteter, lege og samvær. Dagene vil skifte mellem læringsaktiviteter i grupperne, lege inde og ude, ture rundt i området, bevægelse i gymnastiksalen, opdagelsesture på skolen.

Tema: Personlighedsudvikling, dannelse og sociale kompetencer

Personlighedsudvikling og dannelse

Mål

Børnene oplever og er sammen med anerkendende voksne.
Børnene har medbestemmelse på egen hverdag i SFO.
Børnene udvikler sig i samspil med andre børn og voksne
Børnene er med i et fællesskab.

Faglig begrundelse for målene

Ved at give børnene mulighed for samvær med anerkendende voksne styrker vi børnenes selvværd, idet de oplever at blive set og hørt. Som anerkendende voksne lægger vi vægt på børnenes ressourcer og giver plads til barnets oplevelser af ”verdenen”. Ligeledes giver vi børnene passende udfordringer, hvilket er med til at styrke børnenes tiltro til egne evner. Ved at give børnene mulighed for at indgå i et respektfuldt fællesskab, øges fokus på forståelsen for hinanden.

Ved at give børnene mulighed for medbestemmelse på egen hverdag i SFO, oplever vi mere engagerede børn. Børnene bliver mere selvstændige og er ligeledes mere kreativt tænkende. Børnene bliver styrket i at give udtryk for egne ønsker og behov og samtidig tage stilling til andre børns behov og ønsker.

Børnene vil i højere grad opleve sig set og føle at deres mening har betydning. De vil opleve, at deres ønsker og behov bliver taget alvorligt, men at det nogle gange betyder, at flertallet ønskede noget andet. Alt sammen noget, hvor man øver sig i at kunne sige til og fra, sige sin mening, bøje sig for andres ønsker, osv. Det er noget der er godt at kunne mestre i samspillet med andre mennesker.

Børn udvikler sig i høj grad i samspil og samvær med andre børn. Det er der mulighed for i SFO´en, hvor der både er plads til den frie leg og den strukturerede leg.

Eksempler fra praksis

Vi fokuserer på barnets stærke sider og ressourcer.
Vi anerkender barnet med en positiv tilgang og er opmærksomme på at fremstå som gode rollemodeller.
Vi lytter til barnets ønsker og ideer, f.eks. ved at have spil, legetøj og materialer stående fremme til fri afbenyttelse.
Vi respekterer barnet som det individ det er, ved at være indlevende og ved at spørge ind til barnets oplevelser af hverdagen.
Vi giver barnet mulighed for at vælge til og fra aktiviteter, f.eks. i forbindelse med svømning, rollespil og værksteder.
Vi er opmærksomme voksne, der lytter til og iagttager barnets signaler og tilbyder aktiviteter. Giver udfordringer og ansvar, så barnet kan udvikle sig.
Vi giver børnene mulighed for at trække sig.
Vi hjælper barnet med at sætte ord på følelser og oplevelser.
Vi støtter barnet i at mærke efter og sige fra.
Vi arbejder målrettet og reflekterer over egen praksis.

Sociale kompetencer

Mål

Børnene kan indgå i forpligtende fællesskaber.
Børnene har forståelse og accept af hinandens forskelligheder.
Børnene har en forståelse af, at det jeg ikke kan nu, kan jeg lære.

Faglig begrundelse for målene

Vi ser vigtigheden i at udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer, så de bliver opmærksomme på andre børn og er i stand til at drage omsorg for andre. Ved at styrke børnenes empati bliver de bedre i stand til at håndtere sociale situationer og eventuelle konflikter. Børn med stærke sociale kompetencer begår sig bedre i sociale sammenhænge. Derfor finder vi det vigtigt at arbejde med børnenes roller i forhold til fællesskabet. At være og føle sig som en del af fællesskabet er styrkende for børnenes selvværd og udvikling. Det er blandt andet i sådan et fællesskab, at børnene møder anerkendelse, ligeværd og udfordringer.

Eksempler fra praksis

Vi har aktiviteter, hvor barnet får mulighed for at skabe nye venskaber.
Vi vægter, at børnene har mulighed for at skabe venskaber på tværs af vores huse og alder. F.eks. ved forskellige aktiviteter og emneuger.
Vi snakker med børnene om det at være forskellige og om styrken i, at vi ikke alle er ens.
Vi arbejder med, at børnene skal lære at kunne give udtryk for egne ønsker og behov, men også at kunne acceptere og rumme andres.
Vi arbejder med at give børnene redskaber til konfliktløsning og støtter og guider dem i at løse små konflikter selv.

Tema: Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer

Æstetik

Mål

Børnene har mulighed for tid og rum, hvor de sammen med deres kammerater kan være undersøgende og nysgerrige på det kreative og skabende.
Børnene får lyst til at eksperimentere og udtrykke sig kreativt.
Børnene får forståelse for, at det har en betydning, at vi er i omgivelser hvor, vi passer på tingene.

Faglig begrundelse for målene

Vi lægger vægt på, at børnene har tilgang til materiale som lægger op til kreativitet.

Vores rammer skal gerne kunne motivere børnene til at skabe nye lege, nye kreative ting og få lyst til at undersøge nye muligheder. Dette er med til at udvikle børnenes fantasi, kreativitet og ikke mindst nye ideer.

Gennem kreative aktiviteter finder børnene ud af, hvad de har lyst til, og hvad de kan. De øver sig i at finde deres egne løsninger.

For at der kan være mange børn sammen i de samme rammer, er det vigtigt at få en fornemmelse af, at det er “vores sted” og derfor får lyst til at passe på tingene.

Eksempler fra praksis

Vi sørger for aktiviteter, hvor det kreative er i fokus.
Vi har fokus på at introducere børnene for flere forskellige materialer og teknikker.
Vi har rum, hvor der er ro til fordybelse og børnenes egne ideer.
Vi lader børnene udforske og afprøve forskellige ting.
Vi arbejder på tværs af husene, så store og små kan inspirere hinanden.
Vi viser at børnenes produkter har betydning ved at udstille dem. Det giver børnene en ansvarsfølelse over for deres egne og andres produkter.

Sprog

Mål

At omgangstonen er respektfuld og anerkendende.
At børnene kan sætte ord på deres følelser og behov.
At børnene oplever, at de voksne vil hjælpe og guide, når der opstår konflikter.
At børn med sproglige udfordringer bliver støttet af de voksne, så de udvikler sproget, for at deres samvær med andre ikke bliver vanskeliggjort af sproget.

Faglig begrundelse for målene

Hvis et barn har sproglige vanskeligheder, der relaterer til sprogforståelsen, kan det ofte have problemer med at fastholde opmærksomheden i aktiviteter. Barnet kan også have svært ved at handle hensigtsmæssigt ud fra selv simple instrukser og beskeder, simpelthen fordi det går glip af betydningen af det, der bliver sagt. Derfor kan barnets samspil med andre børn og voksne også være påvirket, hvis ikke barnet føler sig forstået eller har svært ved at udtrykke følelser og intentioner.

Sproget er et vigtigt redskab for at kunne sætte ord på ønsker, følelser og behov. Det kan have stor betydning for det sociale, bl.a. at lege med kammeraterne, hvis man ikke kan udtrykke sig, forstå hvad andre siger eller byde ind med egne ideer.

Eksempler fra praksis

Vi taler med børnene og sørger for at bruge tid på at lytte og høre, hvad de siger.
Vi vægter at snakke med børnene.
Vi hjælper børnene med at udtrykke sig, når de er i en situation, hvor deres eget ordforråd ikke slår til.
Vi har fokus på at understøtte de børn, der har behov for støtte i det sproglige.
Vi anerkender børnene, når de udtrykker sig.

Kropslige udtryksformer

Mål

At børnene oplever glæde ved leg og fysisk udfoldelse.
At vores rammer indbyder til at bevæge sig og afprøve forskellige ting.
At styrke børnenes sociale fællesskab gennem fysiske aktiviteter.
At børnene har forståelse af deres egen krop, og hvordan den fungerer.
At vi introducerer børnene for nye måder at bruge kroppen på.
At vi udfordrer børnene tilpas.

Faglig begrundelse for målene

Det er sundt at røre sig og få pulsen op.

Gennem legen tilegner børnene sig sociale spilleregler og ansvarlighed i de forpligtende fællesskaber, hvilket er udviklende for barnets sociale kompetencer.

Gennem leg og fysiske aktiviteter oplever børnene at være en del af fællesskabet.

Børnene får mulighed for at vise andre sider af sig selv.

Ved leg og andre aktiviteter opstår der fysiske berøringer børnene imellem, hvilket er med til at øge accepten af hinanden.

Ved at stille børnene over for passende udfordringer kan de opleve glæden ved at overskride egne grænser – hvilket skaber større tillid til egen formåen.

Eksempler fra praksis

Vi benytter gymnastiksalen/ hallen til forskellige lege, hvor børnene bliver udfordret fysisk og motorisk.
Vi svømmer med børnene.
Vi tilrettelægger forskellige aktiviteter, så alle børn oplever, at de kan være med.
Vi benytter det store udendørsareal til forskellige aktiviteter f.eks. boldspil, rollespil, naturaktiviteter m.m.
Vi har forskellige rum/aktiviteter inde, som inspirerer børnene til at bruge hænderne, fantasien og kroppen.

Tema: Mødet med natur og kultur

Natur

Mål

Børnene har lyst til at være ude og bruge naturen.
Børnene bliver inspireret til at udforske og være nysgerrige på naturen og vores udeområder.
Børnene synes, det er vigtigt at passe på naturen og omgivelserne.
Børnene bliver bevidste om genbrug og bæredygtighed.

Faglig begrundelse for målene

Vi mener, at det er en nødvendighed at have en viden om og en forståelse for vores fælles natur, for at vi alle kan færdes og bruge den på en ansvarlig, fornuftig og respektfuld måde.

Naturen kan give børnene anderledes oplevelser og erfaringer. Naturen inspirerer til leg og stimulerer endvidere børnenes motorik, sanser, fantasi, fællesskaber og glæde.

Eksempler fra praksis

Vi bruger vores bålhus til forskellige aktiviteter f.eks. bålmad, historiefortælling, kreative aktiviteter f.eks. at lære at håndtere en snittekniv.
Vi har små lupper, terrarier, mikroskoper, bøger som børnene kan bruge, når de undersøger insekter og andre ting fra naturen.
Vi samler skrald ind, og snakker om affald der ikke hører til i naturen.
Et par gange om året tager vi på ture til skov og strand.
Vi bruger og udvikler vores udeareal, så det inspirerer til børns aktiviteter og leg.
Vi inddrager udeområdet i vores emneuger og har aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at eksperimentere, udforske og lave forskelligt af naturens materialer.

Kultur

Mål

At børnene får følelsen af, at vi alle er betydningsfulde og en del af fællesskabet.
At børnene kan udvikle deres kreativitet på forskellige måder, og gennem forskellige aktiviteter.
At børnene har lyst til at udfolde sig på mange måder.
At vi bibeholder vores traditioner, som børnene kender og ser frem til.
At vi har fokus på, hvad der er “oppe i tiden”, hvad børnene er optaget af.

Faglig begrundelse for målene

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden. Det pædagogiske personale skal derfor skabe et læringsmiljø, der formidler glæde ved æstetiske oplevelser og skabende praksis.

Eksempler fra praksis

Børnene kan optræde i musikrummet med dans, teater og cirkus.
Børnene bliver tilbudt at lave kreative projekter, f.eks. skrammelkunst, malerier m.m.
Vi inspirerer børnene med forskellige materialer og teknikker.
Børnene får en årlig teatertur i skoledelen.
Vi har faste traditioner i vores SFO f.eks. påske/juletraditioner, sommerfest, ture ud af huset og turneringer, hyggeaftener, overnatninger og koloni.
Vi benytter skolens lokaler såsom gymnastiksal, ungdomsklub, svømmesal, hjemkundskab osv., hvilket er med til at skabe sammenhæng og fællesskab med skoledelen.
Vi bruger vores nærmiljø med f.eks. ture, besøg på ældrecentret osv.

Evaluering

Løbende evaluerer vi vores mål og praksis. Derudover evaluerer vi løbende aktiviteter og forløb på vores SFO teammøder.

Hvert år bliver der udarbejdet ny årsplan og fokusområder, som ligger til grund for vores pædagogiske praksis.

Dokumentation

Vi vil løbende dokumentere det, vi går og laver. Det vil vi bl.a. gøre ved at:

Lave udstillinger og ferniseringer af børnenes produkter.
Afholde åbent hus-arrangementer i forbindelse med en aktivitet eller en emneuge.
Skrive om aktiviteter i nyhedsbreve på AULA.
Give orienteringer om SFO på bestyrelsesmøder.