Mad
Det er vigtigt for børnenes trivsel, at de i løbet af dagen får noget sundt og nærende at spise, så de kan holde til en lang dag.
På Blicherskolen har vi to boder: én i Afdeling 2 og én i Afdeling 3.
Skoleboden i Afdeling 2
Skoleboden i Afdeling 2 bestyres af 6. klasserne. I Afdeling 2’s bod sælges der hver dag brød samt rosiner, årstidens frugt, riskiks, juice og yoghurt.
Skoleboden i Afdeling 3
Boden i Afdeling 3 bestyres af 8. klasserne. I Afdeling 3’s bod sælges der hver dag toast, forskellige skolebrød, nudler, müslibarer, knækbrød, riskiks, yoghurt, juice og iste.
Bestil skolemad
Skolemad.nu er et online madbestillingssystem specielt designet til skoleelever og deres forældre. Der er både mulighed for madbestilling fra dag til dag og flere uger frem i tiden.
Maden til Blicherskolen leveres af Romalt Aktivitetshal, som smører og pakker maden om formiddagen, så det kan leveres frisk og lækkert til skolen inden spisefrikvarteret.
Skolemad skal bestilles senest kl. 07:30 samme dag.