Mobning

Nedenstående advarselssignaler fortæller, at der er noget galt – ikke nødvendigvis mobning – men noget, som vi voksne må reagere på.

• Barnet vil ikke i skole – generelt eller på bestemte tidspunkter.
• Barnet er bange for at gå til og fra skole – plager om at blive kørt eller vælger selv en ulogisk genvej.
• Barnet kommer hjem med ødelagte bøger, ting og tøj.
• Barnet får blå mærker, skader og skrammer.
• Barnet tager ikke jævnaldrende kammerater med hjem.
• Barnet har ingen god ven i fritiden.
• Barnet har urolig nattesøvn med mareridt og gråd.
• Barnet mister interessen for skolen og laver dårlige præstationer.
• Barnet virker uglad, trist, deprimeret og viser skiftende humør.
• Barnet har uforklarlige sygdomme.
• Barnet nægter at fortælle, hvad der er galt.
• Barnet afreagerer på søskende og forældre.
• Barnet mister selvtillid.

Hvad kan forældre til mobbede gøre?

Når forældre opdager, at deres barn bliver mobbet, er det vigtigste at vise forståelse for barnets følelser og frem for alt at støtte barnet.

Det drejer sig om at styrke barnets selvværd selvtillid og troen på, at I sammen kan klare dette.

Vær åben om problemet. Signaler over for barnet, at det er godt, at det fortæller om problemet.

Kontakt barnets klasselærer og aftal, om I selv kontakter mobberens forældre, eller om læreren gør det. Aftal også, hvordan I følger op på udviklingen.

Tal derefter jævnligt med dit barn om, hvorvidt mobningen ophører. Hold kontakt med læreren.

Udgangspunktet er, at det er handlingen og ikke mobberen, der er dum. Lad være med at opfordre til selvtægt (slå igen), men lær barnet at sige fra.

Gå ind i en positiv dialog med mobberens forældre. Undgå at starte med et angreb.

Hvad kan forældrene til mobbere gøre?

Når jeres barn mobber andre, bør I undgå at påføre ham eller andre skyldfølelse, men i stedet få barnet til at føle sig ansvarlig.

Fokuser på mobningen, ikke på barnet. Det er ikke barnet, der er problemet – det er mobningen, og det er den, der er uacceptabel, og derfor skal stoppes.

Hvis der er flere om mobningen, tages kontakt til de andre børns forældre for at orientere om problemet.

Lav aftale med klasselæreren om, hvordan I hjælper barnet til at ændre adfærd.

Lav eventuelt en aftale med det mobbede barns forældre om, at de to børn leger sammen i hjemmene for at få nogle positive oplevelser.

Forældre kan:

• lære barnet, at det skal behandle andre, som det selv ønsker at blive behandlet.
• sætte fokus på klassens trivsel på forældremøderne og lave aftaler om, hvordan I takler mobning i klassen.
• tydeligt vise, at mobning er uacceptabelt.
• gøre op med forældede opfattelser af begrebet at sladre, f.eks. kan I opmuntre børnene til at fortælle om mobning, bakke dem op og tage deres udsagn om mobning alvorligt.
• opfatte problemet som en fælles opgave og løse den i fællesskab.
• hjælpe ethvert barn, der bliver mobbet.
• hjælpe børn, der mobber, til at ændre opførsel og få dem til at gøre det godt igen.
• få barnet til at forstå, at mobning betyder dårligere trivsel og læring for hele klassen.
• øve barnet i at løse konflikter derhjemme.
• lade barnet have kammerater med hjem så ofte, som han/hun har lyst.
• engagere jer i forældregruppen i klassen.
• opfatte det som en æressag at modvirke mobning.

Det er afgørende:

• at mobilisere ”det tavse flertal” blandt eleverne.
• at lærere og pædagoger arbejder aktivt med den sociale trivsel i klasserne.
• at forældrene tager et medansvar.

I kan regne med, at vi lærere og pædagoger på Blicherskolen vil gøre, hvad vi kan for at stoppe mobning, når vi har kendskab til den.

I første omgang sker dette ved en samtale mellem lærer og elev(er).

Næste skridt er at informere forældrene for i et samarbejde at finde løsninger på problemerne.

Tredje skridt er at inddrage AKT-lærerne og/eller ledelsen med henblik på at løse problemerne.