Trivselspolitik

Blicherskolens trivselspolitik skal fremme elevernes trivsel og forebygge og imødegå mistrivsel og mobning.

Skolens arbejde med trivsel tager sit udgangspunkt i en anerkendende tilgang og en forståelse af, at sammenhænge, helheder og mønstre i relationer, er styrende for den måde begivenheder udvikler sig på.

 

Det betyder, at det er vigtigt:

- at se på, hvordan vi fungerer sammen.

- at forstå det, der sker i en sammenhæng

- at det er vigtigt at være nysgerrig på konteksten for situationer og episoder.

 

Det er ved at åbent at undersøge menneskers kommunikation og indbyrdes handlinger, at man kan få øje på muligheder for, at vi kan få det bedre sammen.

Det er derfor grundlaget for skolens arbejde med trivsel at se på mulighed for forandring af situationer i deres kontekst frem for at placere skyld.

Det gælder om at fremme respekt for forskelligheder, anerkendelse af hinandens oplevelser og et fælles ansvar.

 

 Antimobbestrategi

 

Gældende fra: 2024

Godkendt i skolebestyrelsen d. 17.1.24

Revideres.: 2025/2026

 

 

 

Formål

Formålet med vores antimobbestrategi er at skabe handlemuligheder og fælles retning, så alle børn trives og får en god og tryg hverdag på skolen. Vi vil forebygge mobning ved at have fokus på tidlig indgriben og arbejde aktivt med gode børnefællesskaber og læringsmiljøer.

Vores antimobbestrategi skal bidrage til at sikre systematik i de forebyggende indsatser på skolen og i vores indsatser, når mobning eller lignende opstår. 

Målsætninger

Vi vil fremme elevernes trivsel og forebygge og imødegå mistrivsel og mobning.

Vi vil sikre, at alle ved, hvordan der skal handles i forbindelse med tilfælde af mobning eller lignende.

Skolens forståelse af mobning

Ved mobning forstår vi psykisk eller fysisk chikane, hån, trusler, udelukkelse eller vold rettet mod en person over længere tid. Mobning udføres af enkeltpersoner eller grupper.

Hvorfor opstår mobning

Mobning eller lignende kan opstå, når der er udfordringer i hierarkier og grupperinger, hvor der blandt eleverne kan være snævre normer for, hvordan man kan opføre sig og se ud for at være inkluderet, og hvor man nemt kan komme til at træde forkert. Mobning eller lignende kan foregå alle steder. Fokus på gruppedynamik fremfor individ er vigtigt, når man vil forebygge og standse mobning. Mobning opstår oftest på baggrund af en dynamik i en gruppe, som mangler noget positivt meningsskabende at være fælles om.

Det er de primære voksne omkring barnet der er hovedansvarlige for at opspore tidlige tegn herpå. De primære voksne holder derfor bl.a. øje med følgende:

Tegn på mobning og mobbemønstre i klassen/fællesskaber som f.eks.:

Højt konfliktniveau

Hårdt sprog

Negativ kultur/stemning

Manglende fællesskabende kultur

Dominerende grupperinger og hierarkier

 

Tegn på mobning og mobbemønstre hos den enkelte som f.eks.:

Tristhed, ensomhed, eller nervøs/skiftende adfærd

Usikkerhed, manglende selvtillid og lavt selvværd

Ingen eller begrænset deltagelse i lege og sociale aktiviteter

Digital mobning

En del af de konflikter, der kan opstå i en gruppe er de senere år flyttet ind på de sociale medier. Det betyder, at også den del er vigtig at tage alvorlig. Her gælder de samme mekanismer, opmærksomhedspunkter og udfordringer som i den fysiske verden. Nogle problematikker kan her forstærkes og kompliceres af, at vi ikke står ansigt til ansigt med hinanden, når vi kommunikerer der. Det gør, at det bliver endnu mere vigtigt med både det forebyggende og konfliktopløsende arbejde. Vores antimobbestrategi gælder naturligvis også for den digitale mobning. Et godt værktøj som vi her bruger i undervisningen er ”Dit liv på nettet”.

 

Tegn på digital mobning:

Der skrives grimme ting om og til hinanden

Nogen holdes udenfor ved f.eks. gruppebeskeder

Der tages billeder, som deles gentagne gange uden tilladelse

Stalking på sociale medier

Forebyggelse 

Forebyggelse af mobning og digital mobning på skolen

Mobning er et problem, der vedrører os alle, om vi er mobbere, ofre eller passive, det er noget vi skal løse i fællesskab. Alle har et ansvar for og del i denne indsats, både elever, forældre, lærere og ledelse.

Vores indsats på skolen kræver forældreopbakning. Det forebyggende arbejde er en løbende proces i hverdagen. Det er ikke først når tingene går skævt, at der skal gøres en indsats.

Ledelse:

·         Kompetenceudvikling i personalegruppen

·         Opfølgning i årgangsteams efter trivselsmålingen.

·         Tæt forældresamarbejde med gensidig orientering og dialog, når der er brug for det.

Lærere/pædagoger:

·         Vi benytter redskabet klassetrivsel.dk til at undersøge undervisningsmiljøet i klasserne.

·         Resultaterne herfra bruges til at iværksætte relevante indsatser.

·         Desuden bruger vi materialet ”Dit liv på nettet”.

·         Vi arbejder systematisk på at opdage mistrivsel, og vi tager altid henvendelser om mistrivsel alvorligt.

·         Vi vurderer og handler med konstruktivt fokus på fællesskabet og barnet i hver enkelt situation - med henblik på at håndtere konflikter, mistrivsel og mobning.

·         Vi samarbejder internt på skolen og har indsatser omkring inklusion og AKT (se Inklusionsstrategien).

·         Vi samarbejder med eksterne parter som familieafdelingen og PPR.

·         Vi arbejder med trivsel for at forebygge mistrivsel. Nogle af de redskaber vi bruger er:

o   Klassetrivselsundersøgelser

o   Sociale arrangementer

o   Gode fællesoplevelser

o   Trivselsdag

·         I indskolingen bruges materialet ”Fri for mobberi”

·         Vi arbejder med forebyggelse af digital mobning bl.a. ved at brug værktøjet: ”Dit liv på nettet i undervisningen” og forløb om digital dannelse.

Elever:

·         Hvis du bliver drillet og ikke selv synes, det er sjovt, er det vigtigt at du siger fra og søger hjælp hos en voksen.

 

·         Hvis du bliver mobbet, skal du fortælle det til dine lærere, pædagoger, forældre eller andre voksne, du er tryg ved. Du kan også fortælle det til en god ven, som kan hjælpe med at få det sagt til en voksen. Det gælder også, hvis der bliver skrevet grimt til eller om dig på nettet eller på telefonen.

 

·         Fælles dialoger om trivsel i klassen, hvor eleverne sætter dagsordenen.

Forældre:

Engagement og gode rollemodeller er helt afgørende.

Det er vores opfattelse, at hvis alle skal trives i skolen, er det nødvendigt, at alle parter arbejder på at få det til at lykkes. Derfor er forældrenes rolle ualmindelig vigtig. Vi har brug for din hjælp som forældre og vil opfordre til, at I følger nogle gode råd:

 

·         Tal med dit barn om skolen og spørg, hvordan det har det lige nu. Spørg til kammeraternes trivsel i klassen. Lyt.

·         Snak positivt om de andre forældre, børn, lærere og pædagoger.

·         Vis interesse for skolen og klassen.

·         Fortæl den gode historie om klassen. Fokusér på klassens styrker og italesæt dem.

·         Reagér hvis du fornemmer mistrivsel – kontakt klasselæreren eller klassepædagogen.

·         Vær opmærksom på dit barns brug af sociale medier.

·         Vær åben når der opstår konflikt. Lyt og imødekom dit barn. Men husk at der er flere oplevelser af en konflikt.

·         Hjælp med til at nedtrappe konflikten.

·         Fokusér på løsninger frem for skyld.

·         Bevar roen – tag ansvaret fra barnet.

·         Sørg for at kommunikationen er mundtlig, så konflikten ikke udvikler sig. Man kan så nemt misforstå og optrappe på skrift. Se i øvrigt skolens kommunikationspolitik.

Skolebestyrelsen:

Udarbejder og fører tilsyn gennem trivselspolitik, antimobbestrategi og kommunikationspolitik. 

Handlepligt ved mobning eller lignende

Nedenstående handlingstrappe følges. Den angiver rækkefølgen for handlinger og involvering i forbindelse med mobning eller lignende.

Skolens ledelse informeres og inddrages i hele processen. 

Step 1

·         Barnets primære voksne skal reagere ved mistanke om mobning eller lignende ved at lave en vurdering af situationen.

·         Dialog med de involverede børn/unge

·         Klassens lærer/pædagog involverer forældrene til de implicerede parter

·         Evt. sparring med interne (inklusionsaktører) og eksterne (PPR) 

Step 2

Hvis der vurderes at der er tale om mobning eller lignende:

●     Inddrages hele klassen/den berørte elevgruppe i at lave aftaler om ophør af mobningen

●     Inddrages forældregruppen

●     Gives der mulighed for sparring med ledelse, inklusionsaktører, PPR og ledelse

 ●     Udarbejdes der en handleplan senest 10 arbejdsdage.

●     Berørte elever og forældre informeres om såvel midlertidige indsatser som handleplanen skriftligt eller mundtligt.

 

●     Hvis man ikke er tilfreds med skolens afgørelse kan man læse mere om klagemuligheder her: https://blicherskolen.randers.dk/vaerdier-og-politikker/samarbejde-med-skolen-og-klagemuligheder/  

Step 3

·         Inklusionsaktører eller PPR tilknyttes klassen

·         PPR eller udviklingscenteret inddrages til observation, sparring og eventuelt til håndtering af individuelle temaer 

Step 4

·         SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning, Politi) involveres. 

Ansvar for indgriben og opfølgning

Når det er vurderet, at der er tale om mobning eller lignende, skal der inden for ti arbejdsdage udarbejdes en handleplan for problemets løsning. 

Skoleledelsen:

·         Ledelsen træffer de midlertidige foranstaltninger, som er her og nu nødvendige for at gribe ind overfor de konstaterede problemer. Berørte elever, forældre og medarbejdere informeres herom.

·         Indenfor ti arbejdsdage udarbejder teamet i samarbejde med ledelsen en detaljeret handleplan med mål, tegn, pædagogiske indsatser og evalueringstidspunkt.

·         Handleplanen gemmes i sikre filer på Aula.

·         Ledelsen følger løbende op på handleplanen ind til problemet er løst. 

Lærere/pædagoger:

·         Hvis en medarbejder på skolen får en henvendelse angående mobning eller selv observerer mobning, tager han/hun kontakt til nærmeste leder og sammen undersøger de og vurderer, om der er tale om mobning.

·         I sager om mobning skal forældre til begge parter underrettes og inddrages aktivt alt efter sagens karakter. Dette vurderes af teamet i samråd med nærmeste leder. 

Elever:

·         Tal med dine forældre.

·         Brug dine klassekammerater, hvis du kan.

·         Tag kontakt til din lærer/pædagog eller andre voksne 

Forældre:

·         Tag kontakt til dit barns lærer/pædagog hvis dit barn mistrives og/eller du har mistanke om at der foregår mobning eller lignende.

·         Tag kontakt til barnets lærer/pædagog, hvis dit barn bliver mobbet eller lignende. 

Forankring

·         Skoleledelsen sikrer synliggørelse og aktiv brug af antimobbestrategi.

·         Skolebestyrelsen godkender antimobbestrategien.

·         Lærere/pædagoger og ledelse anvender antimobbestrategien i trivselsarbejdet på skolen, og inklusionsaktører har særligt fokus på at understøtte kolleger i at anvende den.

·         Skoleledelsen sikrer at antimobbestrategien genbesøges løbende og revideres.

·         Skoleledelsen sikrer at antimobbestrategien introduceres for nye medarbejdere og forældre ved skolestart og tages op i forældresamarbejdet efter behov.

·         Skolebestyrelsen sikrer at antimobbestrategien hænger sammen med skolens principper for trivselsarbejdet.