Daglig trivsel
Vores mål er, at eleverne i løbet af deres skolegang udvikler sig til selvstændige og empatiske mennesker, der er i stand til at samarbejde og indgå i forpligtende fællesskaber.
At nå vores mål forudsætter, at eleverne lærer at lytte til hinanden, udvise ansvarlighed og respekt, både overfor sig selv og andre, og bruger et sprog, der afspejler denne ansvarlighed og respekt.
For at de førnævnte mål kan nås, er det vigtigt, at vi alle, lærere/pædagoger, forældre og elever, påtager os et ansvar og samarbejder.
For at understøtte dette arbejde, vil vi (lærere og pædagoger):
- fokusere på det positive og have en anerkendende tilgang til både børn og voksne.
- arbejde bevidst med elevernes relationer og trivsel.
- være gode rollemodeller.
- samarbejde med forældrene.
- i samarbejde med eleverne udarbejde fælles mål for klassen.
- hvert år udarbejde en social handleplan (i teamet).
- have fælles mål i afdelingen.
- samarbejde i hele afdelingen om børn med særlige vanskeligheder.
- vidensdele i afdelingen.
- lave fælles arrangementer på tværs af klasser eller årgange.
Begrebet ”sociale kompetencer” forstås i det følgende som:
- selvindsigt
- håndtering af følelser
- engagement
- empati
- evne til at indgå i et fællesskab
Selvindsigt: Eleverne skal kunne genkende og sætte ord på begreber som glad, vred og ked af det hos dem selv. De skal kunne forstå baggrunden for egne handlinger.
Håndtering af følelser: Eleverne skal kunne vente på at blive hørt og komme til. De skal kunne genkende glæde, vrede, aggression og sorg. De skal kunne indrømme deres fejl.
Engagement: Eleverne skal kunne foreslå lege og aktiviteter og indgå i dem. De skal kunne eksperimentere. De skal kunne tåle at tabe i spil, lege og sport. De skal kunne arbejde med en aftalt aktivitet over tid.
Empati: Eleverne skal kunne fornemme andres følelser ved aflæsning af mimik og kropssprog og agere herefter.
Evne til at indgå i et fællesskab: Eleverne skal kunne modtage en kollektiv besked. De skal kunne hjælpe hinanden og arbejde sammen i mindre grupper. De skal kunne løse mindre konflikter og overholde regler.
Selvindsigt: Eleverne skal kunne kende komplekse følelser (f.eks. forelskelse, jalousi) og kunne udtrykke disse sprogligt. De skal kunne forklare baggrunden for egne handlinger.
Håndtering af følelser: Eleverne skal kunne udtrykke egne behov og give plads til andre. De skal kunne give og modtage passende anerkendelse.
Engagement: Eleverne skal kunne foreslå emner og arbejdsmetoder. De skal kunne se værdien af at eksperimentere og acceptere krav om kvalitet i arbejdet.
Empati: Eleverne skal have forståelse for og accept af andres adfærd i forskellige situationer.
Evne til at indgå i et fællesskab: Eleverne skal kunne bruge hinandens evner i konkrete situationer.
Selvindsigt: Eleverne skal kunne analysere og beskrive egne følelser og adfærd og sætte dem i relation til andres handlinger.
Håndtering af følelser: Eleverne skal kunne reflektere over egen og andres adfærd. Eleverne skal kunne modstå negativt pres. Eleverne skal kunne forstå og hjælpe andre i vanskelige situationer.
Engagement: Eleverne skal kunne arbejde selvstændigt og på eget initiativ. De skal være bevidste om egne styrker og svagheder og være i stand til at arbejde med egen kompetenceudvikling.
Empati: Eleverne skal erkende og respektere forskellighed og kunne agere i forhold hertil.
Evne til at indgå i et fællesskab: Eleverne skal kunne bidrage til og profitere af samarbejde.
Det er vigtigt, at alle børn og voksne trives på Blicherskolen. På skolen arbejder klasserne på hver deres måde med trivsel. Det er bl.a. her, at AKT-lærerne kan være behjælpelige.
Alle klasser på Blicherskolen arbejder med klassetrivsel.dk. Kort beskrevet er det et pc-program, som lærerne kan bruge til at få belyst forskellige emner, de gerne vil blive klogere på i forbindelse med deres klasses/elevers trivsel.
Programmet stiller eleverne forskellige spørgsmål, og på baggrund af deres svar kan læreren bagefter trække en rapport ud, der f.eks. belyser elevernes indbyrdes relationer. Programmet kan desuden komme med forslag til nye siddepladser og grupper. Ligeledes kan den enkelte lærer få større indsigt i emner som uro, mobning, roller og netværk. På klassetrivsel.dk er der også mulighed for at hente inspiration til nye måder at forbedre trivslen i klassen og undervisningsmiljøet på.
Blicherskolen har endda fungeret som testskole for programmet. Vi samarbejder med programudviklerne om at gøre programmet endnu bedre og om at gøre os så kvalificerede som muligt til at benytte det.
Når trivsel er i fokus, kan et pc-program ikke gøre det alene. Derfor er det vigtigt, at både forældre og lærere samarbejder om klassen og de enkelte elevers trivsel i dagligdagen.