Forældretilfredshed

Der er blevet lavet undersøgelser af forældretilfredsheden med folkeskoler, specialskoler og SFO'er i Randers Kommune i 2018 og 2020.

Forældretilfredshedsundersøgelse 2020

I 2020 blev den første nationale brugerundersøgelse for folkeskolen og SFO lavet.

Danmarks Statistik har udarbejdet et interaktivt dashboard til visning af resultater på både lands-, kommune og skoleniveau. Dashboardet giver mulighed for at dykke ned i resultaterne af undersøgelsen og se både gennemsnitlige scorer og svarfordelinger på de enkelte spørgsmål.

Dashboardet kan findes nederst på Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside.

Det er nødvendigt at acceptere cookies på hjemmesiden for at kunne benytte dashboardet.

Forældretilfredshedsundersøgelse 2018

Her kan du læse resultaterne fra forældretilfredshedsundersøgelsen, som blev gennemført i perioden fra den 5. november til 17. december 2018.

Undersøgelsen viser forældrenes samlede tilfredshed med vores skole samtidig med, at den viser tilfredsheden med en række specifikke områder, herunder undervisning, barnets trivsel, skole-hjem samarbejde, skolens ledelse og skolens fysiske rammer.

Undersøgelsen tog form som et spørgeskema, der er bygget op omkring KL og indenrigsministeriets spørgeskema for forældres tilfredshed med deres barns skole. Derudover indgår der op til fem lokale spørgsmål stillet af vores skole. Disse besvarelser bliver videresendt til skolebestyrelsen, der i maj 2019 udarbejder en handleplan på baggrund af resultatet fra undersøgelsen. Forældrene har også modtaget spørgsmål vedrørende SFO eller klub, hvis deres barn er indskrevet der.