Inklusionsstrategi

Det primære formål med inklusionsaktør- funktionen er at støtte op om såvel den faglige som den sociale trivsel hos de børn eller klasser, der er fokus på. Udvælgelse af og rammesætning for indsats hos elever/klasser sker i samarbejde med skolens ledelse.

Inklusionsaktørens opgaver kan være:

• Møde med klasseteams med henblik på planlægning, udførelse og evaluering af indsatser.
• Iværksættelse af og arbejde med indsatser i klasser og hos enkeltelever.
• Individuelle samtaler med konkrete elever både enkeltvis og i mindre grupper.
• Formulering af konkrete øve punkter/opgaver til elever og/eller forældre.
• Sparring med klassens lærere og pædagoger i forhold til samarbejde med forældre.
• Deltagelse i relevante møder/samtaler med forældre og andre samarbejdspartnere.
• Vurdering af indsatsens effekt til brug for evalueringssamtalerne.

Evaluering

I forbindelse med opstart af indsatser på elev- eller klasseniveau, aftales der med ledelsen en konkret dato for evaluering af indsatsen. Formålet med denne evaluering er at vurdere, hvorvidt indsatsen skal fortsætte uændret, nedtrappes eller udvides. Efter hvert evalueringsmøde skal der fastsættes en ny dato for evaluering, hvor ovenstående ligeledes drøftes. Intervallerne mellem møderne aftales individuelt fra indsats til indsats.

Co-teaching er en undervisningsmetode, der er kendetegnet ved, at to fagprofessionelle med forskellige kompetencer planlægger, gennemfører og evaluerer undervisning sammen.

• I samarbejde med ledelsen tilrettelægges der co-teaching forløb i klasser, hvor det vurderes, at der er brug for en særlig indsats.
• Vi har en håndfuld co-teaching lærere, der varetager opgaven og som i samarbejde med de primære lærere i klassen planlægger, hvordan undervisningen varetages bedst muligt.
• De aftaler i hvilket fag og lektioner indsatsen skal iværksættes.
• Et co-teaching forløb er typisk af et kvartals varighed med op til 6 lektioner om ugen.
• Co-teacher og lærer planlægger og igangsætter den undervisning, der bedst tilgodeser elevernes behov og evaluerer efterfølgende, om det har den tilsigtede effekt. De justerer og tilpasser undervejs og kan forlænge et forløb, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.
• En co-teaching lærer kan overtage undervisningen i en periode, med den primære lærer på sidelinjen.
• De kan arbejde sammen om hele klassen, men kan også vælge at dele klassen op i to eller flere hold.
• Mulighederne for forskellige undervisningsformer er mange, og hensigten er at drage nytte af hinandens forskelligheder med henblik på at skabe variation i undervisningen og støtte til læreren og alle eleverne i klassen.

Indsats

Fokusbånd er et supplerende undervisningstilbud, der er rettet mod elever, som af forskellige årsager, har brug for ekstra støtte socialt og fagligt. Et forløb i fokusbånd planlægges individuelt og i samarbejde med elevens lærere og pædagoger. Elever samt forældre får et skema udleveret, så de ved, hvilke timer eleven skal være i fokusbånd. Vi har vores egne klasseværelse, hvor eleverne er sammen på tværs af alder. Timeantal og varighed er individuel. Der er et tæt samarbejde med lærerne i klassen, hvor eleven går og der er fokus på og tid til den enkelte. Vi har suppleret den almene undervisning med fag som: Udeliv, sociale spil og lege, samvær og forståelse, svømning, gymnastiksal og praktisk matematik. Vi har endvidere fået etableret et klasseværelse, hvor eleverne via læringsspil, kan lære samt træne faglige færdigheder. Bevægelse og fysisk interaktion med det faglige er i højsædet, og vi kombinerer faglige lege med traditionelt skriftligt arbejde. Fokusbånd tilbyder alsidige undervisningsformer, fællesskab, trivsel, udfordringer, indlæring, ro og fordybelse i en tryg ramme, så eleverne oplever tryghed og udvikler sig.

Struktur

• Tæt relationsarbejde
• Tydelige forventninger til eleverne
• Tæt samarbejde med lærerne
• Faste rammer og struktur.
• Praksisnær undervisning
• Gentagelse og øvelse i gængse færdigheder
• Fokusbånd er bemandet af faste voksne. 

Evaluering

• Vi gennemgår jævnligt eleverne og vurderer om den indsats og de mål, der er iværksat er tilstrækkelige.
• Vi tilpasser løbende skema for den enkelte elev og forsøger at tilgodese hver enkelt elev i forhold til trivsel og udvikling.

Forventningsbaseret klasseledelse er en klasseledelsesmetode, der tager sit empiriske afsæt i den forskning, der fremhæver at netop lærerens evne til at praktisere tydelig klasseledelse i høj grad er afgørende for elevernes læringsudbytte og trivsel i skolen.

Indsats

• Klare forventninger til elevens adfærd i undervisningen
• Velorganiseret og struktureret undervisning
• Inddragelse af alle betydningsfulde voksne omkring eleven
• Understøtte et godt og positivt læringsmiljø for alle elever i klassen.

Struktur

• Tydelig gennemgang af dagsordenen for den enkelte lektion
• Tydelighed omkring hvilken arbejdsform eleverne skal være i
• Tydelighed omkring skift af arbejdsform
• Fællesøvelse/ luftepause mellem lektioner.
• Lektionerne deles op i bidder, så forventningerne bliver tydelige for eleverne.

Evaluering

• Vi tilstræber, at så mange klasser som muligt vil gøre brug af metoden.
• Vi evaluerer og diskuterer løbende, hvordan vi bedst tilrettelægger det, så det tilpasses individuelt i forhold til de forskellige fag og årgange under hensyntagen til overlevering af klasser.
• Vi sørger for at give plads til at udveksle erfaringer med hinanden, så vi kontinuerligt udvikler os, og bliver dygtige til at anvende metoden, således at den bliver et solidt redskab, der er anvendeligt og brugbart for alle.

Mål

Undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning. Målet er, at undervisningen i alle fag tilrettelægges så den tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger, samtidig med at man bevarer fællesskabets muligheder.

Der er dermed tale om et princip, som kan realiseres på mange måder, og ikke om en bestemt undervisningsmetode. Dette princip blev med Folkeskoleloven af 1993 gjort til et krav i folkeskolen.

Indhold og struktur

I Danmarks Evalueringsinstituts rapport "Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip. En evaluering af sammenhænge mellem evalueringsfaglighed og differentieret undervisning 2011" findes en grundig undersøgelse og beskrivelse.

På Blicherskolen er dette bl.a. understøttet af læselærerordning, klassepædagogordning og to-lærertimer.

Evaluering

Evalueringen af undervisningsdifferentieringens effekt er en del af den løbende evaluering af elevernes læring og trivsel.

På Blicherskolen har vi H-klasserne for børn med indlæringsvanskeligheder.

Målgruppen for indlæringsvanskeligheder er børn med et svingende funktionsniveau fagligt, kognitivt, socialt, motorisk og følelsesmæssigt. Dette kan ofte henføres til specifikke neurologiske forstyrrelser som ADHD eller autismespektrumforstyrrelser.

Specialklasserne til målgruppen er fordelt på Hornbæk Skole, Blicherskolen, Langå Skole, Kristrup Skole, Tirsdalens Skole, Nørrevangskolen og Grønhøjskolen.

H-klasserne på Blicherskolen dækker hele skoleforløbet fra 0.-9. (10.) klasse.

Nærhedsprincip: Elever der visiteres til en specialklasse, vil som udgangspunkt blive tilknyttet et tilbud, der er placeret så tæt på elevens bopæl som muligt.

På Blicherskolen tilbydes børn med skilte forældre at deltage i en børne-/ungegruppe, hvor de får mulighed for at dele deres tanker og følelser omkring bruddet med jævnaldrende i samme situation. Uanset om skilsmissen har været skånsom eller konfliktfyldt, viser erfaringerne, at børnene tumler med spørgsmål, som de kan have rigtig god glæde af at dele med andre i et trygt og neutralt rum. Børnene lærer meget af at spejle sig i jævnaldrende og udveksle erfaringer i børnehøjde. At møde andre der har oplevet noget tilsvarende, kan bidrage til, at børnene ikke føler sig så alene, forkerte eller unormale.

Børne-/ungegrupperne ledes af certificerede børnegruppeledere uddannet for Center for familieudvikling.

Indsats

Eleverne mødes 6 gange a 1½ times varighed i skoletiden. Typisk 5 og 6 lektion. Vi mødes hver anden uge og til hver gruppegang, har gruppelederne lavet et program med et emne, som vi tager udgangspunkt i. I indskolingen er emnerne bygget op omkring et "skilsmisseland", der er udarbejdet af Center for familieudvikling. I de ældre klasser er børnene/de unge med til at bestemme, hvilke emner vi skal tale om.

Evaluering

Vi evaluerer kort omkring dagens program med eleverne efter hver gruppegang og ligeledes efter et helt gruppeforløb. Desuden evaluerer gruppelederne efter hver gang, for at tilpasse forløbet til den enkelte børnegruppe bedst muligt. Vi samarbejder desuden med lærerne om, hvilke årgange og hvilke elever, der vil have gavn af at komme i grupperne, og planlægger efterfølgende hvilke årgange, der skal tilbydes et gruppeforløb.

Ved bekymring for børn arbejder vi sammen med kommunale enheder gennem "den tværfaglige samarbejdsmodel". I den sammenhæng er PPR en vigtig samarbejdspartner.

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) i Randers Kommune er en forebyggende enhed med følgende overordnede formål i forhold til børn 0-18 år: 

• At understøtte dagtilbud og skoler i at skabe inkluderende udviklings- og læringsmiljøer
• At støtte forældre i at skabe gode rammer for deres barns udvikling.

• Elevsamtaler
• Med i klasser hvor der kan være brug for en ekstra voksen.
• Sparring med kollegaer i forhold til klasseledelse mm.
• Være med til at lave “alternative” forløb for elever, der er ekstra udfordret i skoledagen.
• Har eget kontor, hvor eleverne kan komme og få et pusterum i løbet af skoledagen.

Målet er at elever med læse- og/eller stavevanskeligheder, får de fornødne hjælpemidler og strategier til anvendelse heraf, så de kan begå sig på bedste vis.

Indsats

• Eleverne hjælpes i gang med en-til-en introduktion af online hjælpeprogrammer (Intowords eller Appwriter afhængigt af alderstrin).
• Eleverne meldes ind i nota.dk, som er en platform, hvor de kan finde litteratur og fagbøger, som enten er indscannet eller indtalt.
• Der bliver afholdt kursus i læsestrategier og stavestrategier ved brug af et hjælpeprogram for elever i udskolingen. Dette gøres i samarbejde med læsevejlederen.

Struktur

• Der er tildelt 2 lektioner pr. uge til at udføre arbejdet i forbindelse med IT-støtte.
• De enkelte lærere kan spørge om hjælp.
• I forbindelse med Nota, henvender den enkelte lærer sig til IT- vejlederen, som klargør den nødvendige blanket, der skal sendes hjem til underskrift og returneres, inden eleven får adgang til Nota. 

Evaluering

• Vi taler med den enkelte elev undervejs og følger op på deres brug af hjælpemidlerne.
• Vi vil forsøge at anvende Min uddannelse til oprettelse af alsidige læringsmål, så disse bliver synlige for eleven og dennes lærere/pædagoger.
• Vi arbejder desuden på at indføre det samme kursus for elever på mellemtrinnet, som vi afholder i udskolingen. Herudover arbejdes der på et kursus for alle lærere og forældre, så de bliver mere sikre i hjælpemidlerne.

Målet er, at ordblinde elever får de fornødne hjælpemidler og strategier således, at de lykkes bedst muligt.

Indsats

• Nye hjælpes i gang med brugen af AppWriter og nota.
• Der afholdes digi-timer for henholdsvis mellemtrinselever og udskolingselever. Digitimerne har bland andet indhold af læse- og stavestrategier ved brug af Appwriter.
• Der tilstræbes at afholde en årlig Digi-dag, hvor nye elever er samlet om dagen og forældrene deltager om eftermiddagen. Her viser eleverne forældrene, hvad de har lært.

Struktur

• Ved tegn på ordblindhed kontakter dansklæreren testvejlederen.
• Forældrene giver skriftlig tilladelse til test for ordblindhed via samtykkeerklæring, som udleveres af test- og læsevejlederen.
• Resultatet af testen videreformidles til familien ved telefonisk kontakt fra testvejlederen, eller ved et møde mellem familie, dansklærer og testvejleder.
• Eleven melder elektronisk ind i Nota, som er et bibliotek og videncenter, der beskæftiger sig med bøger og læsning for mennesker med syns-og læsehandicap.
• Eleven stilles øvrige hjælpemidler til rådighed i form af adgang til AppWriter cloud adgang via deres RKSIT-konto

Evaluering

• Opfølgning på den enkeltes brug af hjælpemidler.
• Vi arbejder med et vurderingsskema, hvor eleverne selv skal tage stilling til, hvor godt de kan anvende de forskellige hjælpemidler.
• handleplaner.

Klassepædagogerne er en del af årgangsteamene i indskolingen. Timerne er fordelt med 10 lektioner i indskolingen og 3 på mellemtrinnet.. De resterende timer er de tilknyttet SFO. 

Indsats

• Arbejde med klassens trivsel og sociale fællesskab.
• Være ansvarlig i arbejdet med social trivsel/ træning- heri blandt andet arbejde med ”fri for mobberi” programmet, samt andre trivselsfremmende tiltag.
• Kunne tage en enkelt /enkelte elever ud og lave særskilt undervisning, eller forebyggende samtaler med dem.
• Være brobygger mellem skoledelen og fritidsdelen
• Tage vare på børn med særlige behov.
• Varetage forældrekontakten/ samarbejdet.
• Kunne beskrive og lave iagttagelser af det enkelte barn og grupper af børn.

Evaluering

Klassepædagogernes fokus og arbejdsopgaver i klassen evalueres løbende.

Målet med læsevejledning er at sikre elevernes skriftsproglige udvikling og læsemotivation gennem hele skoleforløbet og dermed sikre, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Samtidig er målet, at støtte og vejlede kollegerne i forhold til hele læseområdet. Læsevejlederne er med til at planlægge, støtte og sætte lærings-, udviklings- og forandringsprocesser i gang på skolen, og vi er ressource personer i forhold til at påvirke det daglige arbejde med undervisningen af læsning i alle fag.

Indsats

Kollegial vejledning

Som læsevejleder giver vi kollegial og faglig vejledning indenfor skriftsprogsudvikling. Desuden giver vi vejledning i de problemstillinger, som opleves af lærerne.

Testning og evaluering

Som læsevejleder giver vi vejledning, støtte og sparring i forhold til test og skriftsprogsevaluering på klasseniveau, herunder også LUS, ordblindetest og Nationale test. Desuden laver vi individuelle test, der afdækker elevens skriftsprogskompetence. Der foreligger en handleplan for testning og evaluering på Blicherskolen. Læsevejlederne indsamler de årlige testresultater.

Ordblinde elever og elever i andre skriftsprogsvanskeligheder

Læsevejlederne afsætter timer til individuelle målrettede skriftsprogsindsatser på små hold. Til ordblindeelever tilbydes der vaks, som er undervisning i ordlæsestrategier. 

Struktur

Kollegial vejledning foregår løbende med udgangspunkt i de test, der er beskrevet i skolens test- og evalueringspolitik for læseområdet. 

VAKS er et  undervisningsforløb, særligt beregnet for ordblinde elever på mellemtrinnet. Læsevejlederne er ansvarlige for undervisningen, som foregår på små hold.

Evaluering

Der er løbende evaluering af læsevejlederopgaverne i PLF-regi. Test- og evalueringspolitikken tilrettes årligt og der vurderes hvilke test, som er bedst anvendelige for Blicherskolens elever. Eleverne der modtager undervisning i VAKS testes før og efter forløbet for at sikre, at der sker en læseudvikling.

På skolebiblioteket arbejder vi på at styrke elevernes læsekultur og læselyst gennem varierende aktiviteter, herunder anmeldelse af nye bøger, lydbøger, podcast, traditioner, konkurrencer, kunst og kultur.

Vi inspirerer til læselyst og har fokus på materialevalg og variation i udbuddet tilpasset den enkelte elev og klasse, så eleverne oplever at blive tilpas udfordret, blive underholdt og få oplevelser gennem litteraturen.

• Dag til dag registrering
• Gennemgang af alt fravær hvert kvartal
• Skærpet opmærksomhed på elever med fravær på 10% og derover
• Kontinuerlig kontakt til lærere med tilknytning til elever med højt fravær.

Mulige indsatser rettet mod familien

• Ved bekymring retter lærerne henvendelse til forældre
• Netværksmøder med deltagelse af fremskudt rådgiver
• Samtaler med fremskudt rådgiver
• Underretning.

Mulige indsatser rettet mod eleven

• Særlige aftaler, alle voksne omkring eleven inddrages
• Samtaler med inklusionspædagog
• Timer i Fokusbånd
• Nedsat skema
• Inddragelse af Back to school konsulenter
• Selvhjælp Randers.